
Munkegadekollegiet
Gammel Munkegade 21A+B
8000 Århus C
Byens bedste kollegium - og så ligger det lige i centrum.
Se kollegiet fra oven med Google Maps.
Klik her
Ejendommen var oprindeligt en gammel administrations- og fabriksbygning fra 1890. I 1985 blev ejendommen bygget om, og den 15. april 1986 stod Munkegadekollegiet klar til de første beboere. Kollegiet ligger inde midt i en lukket karré, hvilket gør kollegiet til et dejligt og roligt sted, selvom det ligger lige i centrum. Karréen holder nemlig trafikstøj og andre gener fra centrum ude. Sammen med Nørre Allé Kollegiet, der ligger i samme karré, har Munkegadekollegiet et hyggeligt grønt område med stor græsplæne og træer og buske, hvor man kan slappe af og nyde det gode vejr.
Her bor ca. 56 studerende fordelt på 8 etværelseslejligheder, 8 toværelseslejligheder og 32 værelser i dupletter.
Munkegadekollegiet har egne parkeringspladser, cykelskur, vaskeri, tørrerum, pulterrum, fællesrum, Internet og telefoni. Med andre ord - kollegiet har det hele. Og mangler du noget, så ligger Århus centrum lige uden for porten.
Ønsker du at bo på Munkegadekollegiet, skal du oprette en ansøgning ved
UngdomsboligAarhus.
